Kusk og groom

Lone, Niels, BellmannIMG 6547

 

 

Kusken

En kusk skal altid have hat, handsker og forklæde på og en pisk i hånden. Hat – det være sig en kasket, en almindelig hat eller en ridehjelm, afhængig af om man kører en tur i skoven eller starter i konkurrence, handsker til at holde fast på linerne, der oftest er af læder og derfor kan blive glatte, forklæde både for at holde varmen, skærme mod skidt og snavs, der kan blive smidt op fra hestens hove - og samtidig ser det pænt ud. Når kusken sidder på bukken, skal pisken altid være i højre hånd, da den er et hjælpemiddel, der benyttes på samme måde som schenklerne hos en rytter. Kusken sidder stille og skal derfor være klædt varmt på efter forholdene. Skoene skal sidde fast på fødderne.

 

Groom – medhjælper

Ifølge reglementet skal der altid være én hjælper på en enspænder og et tospand og to hjælpere på et firspand. Dette er en meget fornuftig sikkerhedsforanstaltning, som også bør overholdes, når man kører til daglig. Kusken skal altid blive på bukken og holde linerne, så man har brug for at have en hjælper, man kan sende ned og ordne seletøj, der er snoet eller på anden måde i uorden, stoppe trafikken osv.