Værd at vide om doping
Til pony VM i
Slovenien sidste efterår, fik én af de kuske, som en del af os kender,
Susanne Ankermark fra Sverige, testet sin pony positiv i doping efter
keglekørslen. Det giver altid mere stof til eftertanke, når det er en
person, man kender, der pludselig er ”fanget i fælden”, så derfor har Dansk
Køre Forbund arrangeret to aftener om doping, den første i Horsens tirsdag
den 13. marts og den anden på Dorthealyst tirsdag den 20. marts. Vi er så
heldige at have to FEI-dyrlæger, som vi arbejder tæt sammen med i
Køreforbundet, nemlig Karina Hou Larsen og Jens Svenningsen, hvor Karina vil
styre slagets gang i løbet af aftenen, mens Jens kan supplere med mange års
erfaringer indenfor faget.
Oplægget er
følgende:
Værd at vide OM
DOPING før du starter internationale eller større nationale stævner.
Det er altid
kuskens ansvar, hvis en hest/pony bliver testet positiv for doping. For de
fleste er det først, når man står med hesten i dopingboksen, man begynder at
spekulere – Gad vide, hvad det var, dyrlægen gav den derhjemme i sidste uge,
da hesten havde en mild kolik eller skulle have raspet tænder. – Men der er
det for sent!
Kom og få svar på
alle dine spørgsmål, og find ud af:
·
Hvad du kan gøre for at undgå din hest tester positiv i
dopingkontrol.
·
Hvad der sker, når din hest bliver udtaget til dopingkontrol –
og hvilke rettigheder du har.
·
Hvilke ting du skal være opmærksom på, hvis din hest har behov
for medicinsk behandling i ugerne op til stævnestart.
·
Hvordan du kan forebygge risikoen for utilsigtet doping under
rejse til/fra stævneplads.
·
Hvordan du skal forholde dig, hvis din hest skal behandles
under et stævne.
·
Om almindeligt tilskudsfoder, produkter til sårpleje, muk
m.m. også kan resultere i en positiv
dopingprøve?
·
Hvilke konsekvenser en positiv dopingprøve har for dig og din
hest.
Tilmelding til
arrangementet i Horsens den 13. marts kl. 1900 på mail til Mia Hedegaard
Hansen senest tirsdag
den 6. marts på
hedegaardogjakobsen@gmail.com
Adresse: Horsens
Firma Idræt, Hattingvej 14, 8700 Horsens
Tilmelding til
arrangementet på Dorthealyst den 20. marts kl. 1900 på mail til Arnild
Arp-Hansen senest tirsdag den 13. marts på
mail@dyrelund.eu
Begge steder er
prisen 35 kr/pro.p. incl. kaffe/the og en ostemad.
Med venlig hilsen
Arnild Arp-Hansen
Banebyggerkursus
maratonforhindringer
Lørdag den 18.
februar 2012 arrangerer Køreudvalget i samarbejde med ØKS et
banebyggerkursus med fokus på
maratonforhindringer. Kurset henvender sig specielt til dem, der er
involveret i at lave
maratonforhindringer til årets DM, men andre er også velkomne.
Instruktører
: Pia Skar og Kim Andreasen
Vi mødes kl. 0900
til kaffe og morgenmad på en adresse tæt på dyrskuepladsen i Horsens.
Nærmere oplysning kommer i ugen før kurset. FEI reglementets afsnit om
maraton gennemgås, og vi snakker om forskellige typer maratonforhindringer,
herunder også den maratonforhindring, som nogle af jer planlægger skal
bruges til årets DM.
Efter frokost går
vi ”i marken”, så tag varmt tøj med.
Kurset forventes
afsluttet kl. ca. 1600.
Medbring FEI
reglementet (på dansk)10. udg. senest rettet 1. jan 2011, afsnit Maraton,
side 33-42 (findes på DKF’s hjemmeside, afsnit Køresport, Reglementer), samt
hvis I har det, tegninger over jeres DM forhindring eller selve
forhindringen, hvis den allerede er konstrueret.
ØKS sørger for
forplejningen.
Deltagergebyr: 200
kr/pro.p, som betales på dagen.
Tilmelding hurtigst
muligt og senest lørdag den 11. februar på mail til Mia Hedegaard Hansen,
hedegaardogjakobsen@gmail.com
Har du styr på de nye vaccinationsregler? Læs dette indlæg af Jens
Svenningsen og forhåbentlig få svar på evt. spørgsmål.
Læs her
Så er der nyheder fra ØKS vedr. DM 2012. Disse kan læses under presse på DM
siden.